SÅDAN VIRKER DET

Den komplette løsning

GRUNDLÆGGENDE OM SOLENERGI

Vores nærmeste stjerne, solen, er en særdeles driftssikker og kraftfuld kilde til bæredygtig energi. Faktisk modtager jordens overflade mere energi fra solens stråler hver eneste time, end menneskeheden formår at forbruge på et helt år. Med solcellepaneler har man mulighed for at opfange solens stråler og omdanne disse direkte til elektricitet.

SÅDAN VIRKER DET

Solcelletag

 

I modsætning til almindelige solcellepaneler erstatter Innogies solcelletag fuldstændigt det traditionelle tag. Tagmodulerne overlapper hinanden både i længde- og bredderetningen og udgør herved en tæt klimaskærm, som man kender det fra andre tagmaterialer. Den underliggende konstruktion er identisk med den, man kender fra andre tagtyper, og montagen foregår hurtigt i en enkel arbejdsgang.
Innogie-taget er opbygget af rammeløse solcellepaneler med en sort og ensartet overflade, som giver et roligt og enkelt udtryk uden forstyrrende elementer.
Tagets udtryk fungerer godt både på nybyggede huse såvel som ældre byggeri. I 2016 modtog Innogie en Danish Design Award og i 2017 en iF Design Award for sit flotte design.
På grund af sin gode æstetik og den høje energiproduktion vil Innogies solcelletag være med til at øge værdien på den bygning, det monteres på.

Læs mere om solcelletag

SÅDAN VIRKER DET

Micro-inverter

 

Innogie anvender micro-invertere, som er monteret oppe på taget, fremfor streng-invertere, der skal monteres nede i huset. Anvendelsen af micro-invertere gør taget meget modstandsdygtigt overfor skyggepåvirkning og øger driftsikkerheden for systemet. Derudover øges personsikkerheden under installation og drift, fordi DC spændingen på taget altid holdes under 60V. Læs mere om micro-invertere

SÅDAN VIRKER DET

Tilpasningsmodul

 

Når tagfladens dimensioner ikke passer med solcellemodulernes størrelse, anvender vi et såkaldt tilpasningsmodul. Dette modul fremtræder rent visuelt identisk med solcellemodulet – men det producerer ikke strøm og kan tilskæres på byggepladsen. Tilpasningsmodulet anvendes også ved ovenlysvinduer, skorstene mv.

Som udgangspunkt anbefaler Innogie, at der installeres aktive moduler på alle tagflader, hvor det er muligt, da der typisk ikke spares mange penge ved at anvende de passive tilpasningsmoduler. På gråvejrsdage uden direkte sollys vil ikke-sydvendte tagflader desuden producere ca. det samme som de sydvendte, og på disse tidspunkter er det specielt vigtigt at have et stort solcelleareal. Læs mere om tilpasningsmoduler

SÅDAN VIRKER DET

Batteri

 

Hos Innogie tror vi på, at batterier på husstandsniveau vil komme til at give mening både for forbrugere og for el-udbydere, hvis de implementeres korrekt.
Der kan allerede nu være god økonomi i at få installeret en batteripakke sammen med dit Innogie-system. Batteripakken vil gøre det muligt at anvende den producerede solenergi fra dagtimerne om aftenen og om natten.

Er du interesseret i at få en batteriløsning til dit Innogie-tag, så kontakt os her for mere information.

KONTAKT

Sådan kommer du i gang med Innogie

Du er altid velkommen til at kontakte os hvis du har spørgsmål til vores produkter, services eller andet.

Tlf.: +45 5188 2665  |  Mail: info@innogie.dk